Spring til indhold

Johann Friedrich von Schulte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra J.F. v. Schulte)
Johann Friedrich von Schulte
Personlig information
Født23. april 1827, 23. juni 1827 Rediger på Wikidata
Vimperk, Tjekkiet, Winterberg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død19. december 1914 Rediger på Wikidata
Meran, Italien Rediger på Wikidata
Politisk partiNationalliberale Partei Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afKStV Askania-Burgundia Berlin Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog, universitetsunderviser, jurist, lærer, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverBonns Universitet, Karlsuniversitetet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedPrag, Bonn, Berlin Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserJernkroneordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Friedrich von Schulte (født 23. april 1827 i Winterberg, Westfalen, død 19. december 1914 i Obermais, Meran) var en tysk kirkeretslærer, en af gammelkatolicismens førere.

Efter at have studeret filologi og jura blev han 1854 professor i kirkeret i Prag. Derfra forflyttedes han 1873 til Bonn. Han hørte til sin tids lærdeste kirkeretslærere og skrev en lang række skrifter om den katolske kirkeret.

Da Vatikankoncilets bestemmelse om pavens ufejlbarhed var fremkommet, stillede Schulte sig straks blandt de gammelkatolske opponenter, og han har skrevet flere dygtige arbejder til forsvar for gammelkatolicismen mod ultramontanismen, således Der Altkatholicismus (1887), ligesom han også ledede en række gammelkatolske kongresser.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]