Spring til indhold

David Robinson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
David Robinson
Personlige data
Fulde navnDavid Maurice Robinson
KælenavneThe Admiral, D-Rob Rediger på Wikidata
Fødsels­dato6. august 1965 (58 år)
FødestedKey West, Florida
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
BopælWoodbridge, Key West, Virginia Beach, San Antonio Rediger på Wikidata
Klub information
PositionerCenter
Nuværende­klubPensioneret
NBA draft
Placering i draft
1
Årgang
1989
Draftet af
Landshold 2)
Landsholdsår
Landshold
USA
Landsholdskampe
Noter:
2) Antal landskampe. Wikidata:
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

David Maurice Robinson (født 6. august 1965, i Key West, Florida) er en amerikansk pensioneret basketballspiller, som spillede for San Antonio Spurs i hele sin karriere i NBA, fra 1989 til 2003.

Klubkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Han vandt her to NBA-mesterskabet, i 1999 og 2003 og blev i 1995 kåret til ligaens MVP. Desuden blev han hele ti gange udtaget til ligaens All-Star hold.

I 2009 blev Robinson optaget i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.

Landshold[redigér | rediger kildetekst]

Robinson repræsenterede tre gange det amerikanske landshold ved tre olympiske lege.

Ved OL 1988 vandt amerikanerne sikkert deres indledende pulje og derpå også deres kvartfinale over Puerto Rico. I semifinalen mødte de første gang siden den dramatiske finale ved OL 1972 Sovjetunionen, og amerikanerne havde ikke nogen god dag, så de tabte med 76-82. Sovjet vandt derpå guld med finalesejr over Jugoslavien, mens USA sikrede sig bronze med sejr over Australien.[1]

Da professionelle spillere fik adgang til legene, stillede USA med en række af de bedste spillere fra NBA OL 1992 i Barcelona, et hold der blev benævnt "Dream Team", som også inkluderede Robinson, der var blevet professionel siden forrige OL. Amerikanerne vandt da også sikkert alle kampene i indledende pulje, hvorpå de besejrede Puerto Rico og Litauen i kvart- og semifinalen. Finalen blev et opgør mod Kroatien, der havde revanche til gode fra indledende pulje, men heller ikke her levnede amerikanerne modstanderne en chance, da de vandt med 117-85 og dermed sikrede sig den ventede guldmedalje, mens Kroatien fik sølv og Litauen bronze.[2]

Ved legene fire år senere på hjemmebane i Atlanta, var "Dream Team II" igen favoritter, skønt holdet ikke var helt så imponerende besat som i Barcelona. Igen var holdet ubesejret i indledende runde, og efter sejre over Brasilien i kvartfinalen og over Australien i semifinalen, stod kampen om guldet mod Serbien og Montenegro. Amerikanerne med Robinson genvandt guldet med sejr på 95-69, så Serbien-Montenegro fik sølv, mens Litauen fil bronze.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Basketball, Men, olympedia.org, hentet 7. marts 2024
  2. ^ Basketball, Men, olympedia.org, hentet 7. marts 2024
  3. ^ Basketball, Men, olympedia.org, hentet 1. februar 2024

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]