François Lemoyne

François Lemoyne
François Lemoyne
Personlig information
Født	François Lemoyne; 1688; Paris, Kongeriget Frankrig
Død	4. juni 1737 (49 år); Kongeriget Frankrig
Nationalitet	Fransk
Uddannelse og virke
Felt	Historiemaleri
Uddannelsessted	Louis Galloche
Periode	Barok, rokoko
Kendte værker	Louis XV skaber fred i Europa, Herkules' apoteose
Beskyttere	Ludvig XV
Inspireret af	Charles Le Brun, Pietro da Cortona
Inspirerede	François Boucher, Charles-Joseph Natoire
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Prix de Rome 1711, delt præmie i konkurrence 1727
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

François Lemoyne (også Le Moyne, Le Moine, Lemoine) (1688 i Paris – 4. juni 1737) var en fransk historiemaler og hofmaler.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Han blev optaget på Académie royale de peinture et de sculpture i 1701, hvor han studerede til 1713. Hjemme uddannedes Lemoyne især af Louis Galloche, ude, efter at han 1711 havde vundet Prix de Rome, som dog først langt senere bragte ham til Rom, af de italienske barokmalere. Snart efter hjemkomsten skabte han sit hovedværk, det kolossale og figurrige Herkules' apoteose (loftsmaleri i olie på lærred) for Versailles, hvilket arbejde skaffede ham hofmalerstillingen som Premier peintre du Roi. Forinden var Lemoyne, der tidligt var blevet akademimedlem (1718), blevet akademiprofessor (1733).

I 1727 afholdt hertugen af Antin, som var leder af Bâtiments du Roi, en konkurrence for historiemalere. Tolv malerier blev indleveret og Lemoyne vandt en delt førstepris sammen med Jean-François de Troy.

I 1737, dagen efter at have færdiggjort Tiden redder Sandheden fra Falskhed og Misundelse, begik han selvmord ved at stikke sig syv gange i brystet med en kniv. Årsagerne hertil var formentlig hans kones nylige død, hofintrigerne på Versailles og den voksende arbejdsbyrde.

Lemoyne, hvis overgangskunst endnu har noget af den store stil fra Ludvig XIV's tid (Charles Le Brun), i opfattelsen lidt sødlig, i koloritten frisk og levende, men lidet naturtro, har også haft betydning som lærer for François Boucher og Charles-Joseph Natoire.