Käthe Kollwitz
| Käthe Kollwitz | |
|---|---|
1927 | |
| Personlig information | |
| Født | Käthe Schmidt  8. juli 1867 Königsberg, Preussen |
| Død | 22. april 1945 (77 år) Moritzburg, Sachsen, Tyskland |
| Gravsted | Zentralfriedhof Friedrichsfelde |
| Politisk parti | SPD |
| Søskende | Conrad Schmidt, Lisbeth Stern |
| Ægtefælle | Karl Kollwitz |
| Børn | Peter Kollwitz, Hans Kollwitz |
| Familie | Maria Matray (niece) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Académie Julian, Kunstakademie Königsberg |
| Elev af | Ludwig von Herterich |
| Medlem af | Akademie der Künste, Berliner Sezession |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, billedhugger, bygningstegner, tegner, litograf, selvbiograf, grafiker, kunstner, designer med flere |
| Fagområde | Skulpturkunst, gravør, tegning |
| Arbejdssted | München, Berlin, Amsterdam |
| Elever | Marianne Fiedler, Käte Steinitz |
| Kendte værker | Kvinde med dødt barn, Mutter mit totem Sohn |
| Genre | Portræt, figurativ kunst |
| Bevægelse | Ekspressionisme |
| Påvirket af | Max Klinger |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Villa Romana-prisen (1906), Pour le Mérite for videnskab og kunst |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Käthe Schmidt Kollwitz (født 8. juli 1867 i Königsberg, død 22. april 1945 i Moritzburg) var en tysk tegner, grafiker og skulptør, der hørte til de mest betydningsfulde kunstnere i 1900-tallets Tyskland. Hun nåede at skabe i alt 274 grafiske værker, 19 bevarede skulpturer og omkring 1450 tegninger.[1]
Kollwitz blev uddannet fra en kunstskole for kvinder i Berlin og studerede senere ved en lignende skole i München. Hun blev gift med lægen Karl Kollwitz, og parret bosatte sig i det fattige arbejderkvarter Prenzlauer Berg i Berlin. Hendes oplevelser her under og efter 1. verdenskrig resulterede i hendes mest velkendte tegninger, litografier og ætsninger med kvinders og børns lidelser som det primære motiv. Under krigen mistede hun sin søn, hvilket påvirker hendes billeder stærkt. Hun portrætterede den spirende arbejderbevægelse, krig og død, fortvivlelse og sorg. Efter 1910 arbejdede hun mere med skulptur end grafik, men også senere udførte hun litografier og træsnit. I 1919 blev hun medlem af og professor ved Akademie der Künste, men blev af nazisterne tvunget til at forlade sin post i 1933. I 1936 fik hun også forbud mod at udstille sine værker. Hun fortsatte dog med produktionen, men flyttede i 1943 fra Berlin til først Nordhausen og senere Moritzburg, i nærheden af Dresden.
Hendes breve og dagbøger blev udgivet i 1948. I Prenzlauer Berg findes desuden gade og en plads opkaldt efter hende, tæt ved hendes tidligere bopæl.
I Berlinbydelen Charlottenburg findes Käthe-Kollwitz-Museum, der rummer over 200 af hendes arbejder, bl.a. mange selvportrætter.[2] Men den største samling arbejder har dog Käthe-Kollwitz-Museum i Köln.[3] Desuden findes et museum kaldet Käthe-Kollwitz-Haus i Moritzburg.[4]
Værker i uddrag[redigér | rediger kildetekst]
- Et væveroprør (Grafik, 1894-98)
- Bondekrigen (Grafik, 1902-08)
- Krig (Trænsit, 1920-24)
- Far og mor (Skuplturer, 1931)
- Døden (Litografier, 1934-36)
- Mutter mit totem Sohn (1937-1938, kopi opstillet i Neue Wache)
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Käthe Kollwitz: The Complete Print Cycles. Galerie St. Etienne, New York. Hentet 31. august 2015.
- ^ Käthe-Kollwitz-Museum Berlin. Museets egen hjemmeside. Hentet 31. august 2015.
- ^ Käthe Kollwitz Museum Köln. Museets egen hjemmeside. Hentet 31. august 2015.
- ^ Käthe-Kollwitz-Haus Moritzburg. Museets egen hjemmeside. Hentet 31. august 2015.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |