Spring til indhold

Naiad (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Naiad
Naiad fotograferet af Voyager 2 i 1989. Billedet er sløret pga. den lange eksponeringstid nødvendig så langt fra solen og pga. Voyager 2’s og månens hastighed. Grundet eksponeringstiden er månen mere langstrakt end i virkeligheden.
Naiad fotograferet af Voyager 2 i 1989. Billedet er sløret pga. den lange eksponeringstid nødvendig så langt fra solen og pga. Voyager 2’s og månens hastighed. Grundet eksponeringstiden er månen mere langstrakt end i virkeligheden.
Opdaget
18. september 1989, af Richard J. Terrile
Kredsløb om Neptun
Afstand til Neptun (massecenter)
  • Min. 48 208 km
  • Maks. 48 246 km
Halve storakse48 227 km
Halve lilleakse48 227 km
Excentricitet0,0004
Siderisk omløbstid7t 6m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning33,15° i fh. t. ekliptika,
4,755° i fh. t. Neptuns ækv.
Periapsis­argument; ω36,700 °
Opstigende knudes længde; Ω49,000 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter52,0 – 96,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal— km²
Rumfang— km³
Masse1,900·1017 kg
Massefylde1200 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,010 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.— km/t
Rotationstid
Aksehældning?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo7 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. -202 °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Naiad er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2 – i øvrigt som den sidste måne Voyager 2 observerede. Lige efter opdagelsen fik månen den midlertidige betegnelse S/1989 N 6, men senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter Najaderne fra den græske mytologi. Naiad kendes også under betegnelsen Neptun III (III er romertallet for 3).

Naiad har en irregulær ("kartoffelformet") facon, og dens overflade viser ingen tegn på geologisk aktivitet. Den kredser så tæt omkring Neptun, at den fuldfører et omløb hurtigere end Neptun når at dreje sig én gang om sig selv. Konsekvensen er, at tidevandskræfterne tvinger Naiad til at kredse gradvis tættere og tættere på Neptun, indtil den engang i fremtiden enten dratter ned i Neptuns atmosfære eller sønderdeles og bliver til en planetring.