Solferino (panserskib)
 Solferino | |
|---|---|
.jpg) Vaskedag på Solferino. | |
| Klasse | |
| Type | Panserskib |
| Klasse | Magenta |
| Søsterskibe | Magenta |
| Historie | |
| Værft | Lorient, Frankrig |
| Påbegyndt | 24. juni 1859 |
| Søsat | 24. juni 1861 |
| Taget i brug | 25. august 1862 |
| Udgået | 1882 |
| Skæbne | Ophugget |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 6.715 t |
| Længde | 86,0 m |
| Bredde | 17,2 m |
| Dybgang | 8,7 m |
| Fremdrift | Maskineri: 3.450 HK, 9 kedler, én skrue. Sejl: Først barkentine-rigning, og fra 1864 barkrigning |
| Fart | 13 knob |
| Rækkevidde | (740 t kul) |
| Panser | 120 mm smedejern (max) |
| Besætning | 674 |
| Artilleri | 34 styk 16,3 cm 16 styk 55 pund glatløbede 2 styk 22,3 cm haubitser 1868: 10 styk 24 cm 4 styk 19,4 cm |
Det franske panserskib Solferino var sammen med søsterskibet Magenta de eneste bredsidearmerede panserskibe, der rådede over to kanondæk. Skibene var bygget af træ, og de var forsynet med en ekstra kraftig vædderstævn, med en 14 ton stålkegle i spidsen. Solferino var opkaldt efter en by i Italien, Solferino, hvor den franske hær i 1859 vandt en sejr over den østrigske hær.
Tjeneste[redigér | rediger kildetekst]
Solferino fik sit artilleri udskiftet flere gange, i takt med at det stod klart, at 16-cm kanonerne var ret virkningsløse mod panser. Blev overført til reserven i 1879, og udgik i 1882.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Roger Chesneau, Eugène M. Koleśnik, N. J. M. Campbell. Conway's All The World's Fighting Ships 1860-1905, Udgivet 1979, ISBN 0-8317-0302-4