Spring til indhold

Wonderful Copenhagen (organisation)

Koordinater: 55°40′44″N 12°34′19″Ø / 55.67889°N 12.57198°Ø / 55.67889; 12.57198
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Wonderful Copenhagen. (Se også artikler, som begynder med Wonderful Copenhagen)
Wonderful Copenhagen
Generelle informationer
TypeFond
InteresseTurisme
HjemstedDanmark København, Danmark
Grundlagt1992; 32 år siden (1992)
FormandPeter Højland
Eksterne henvisninger
wonderfulcopenhagen.dk
CVR-nummer16326798 Rediger på Wikidata

Wonderful Copenhagen er en organisation, der har til formål at øge turismen og vinde kongresser til Region Hovedstaden. Wonderful Copenhagen er et samarbejdsorgan for turismens aktører i hovedstadsregionen og arbejder bl.a. med markedsføring, events og innovation.

Wonderful Copenhagen blev dannet som en erhvervsdrivende fond i 1992 af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Erhvervsministeriet, Danmarks Turistråd, Københavns Turistforening og Københavns City Center. Organisationen ledes af en bestyrelse. Adm. direktør er Mikkel Aarø-Hansen.

I 2015 omsatte Wonderful Copenhagen for ca. 165 mio. kr.[1], hvoraf en del finansieres af Region Hovedstaden.

Wonderful Copenhagen var med til at arrangere Eurovision Song Contest 2014 i B&W Hallerne. Arrangementet førte til enorme budgetoverskridelser og betød, at den ansvarlige underdirektør, der var leder på projektet, fratådte sin stilling.[2] Desuden gik bestyrelsesformanden Michael Metz Mørch også af som følge af kritikken af de voldsomme budgetoverskridelser.[3] Mørch blev efterfulgt af Per Serup[4], som var fungerende formand, indtil Peter Højland overtog posten i august 2014[5].

Fra 2015 har Københavns Kommune overtaget turistinformationen i hovedstaden.[6] Ifølge Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen spiller rodet med Eurovision ind på beslutningen om at fratage organisationen denne opgave.[7] I januar 2015 kom det frem at Bernhard Jørgensen trak sig som direktør for Wonderful Copenhagen som følge af Eurovision-skandalen.[8] Han blev efterfulgt af Mikkel Aarø-Hansen, forhenværende international miljødirektør i Miljøministeriet, som tiltrådte i juni 2015.[9]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

55°40′44″N 12°34′19″Ø / 55.67889°N 12.57198°Ø / 55.67889; 12.57198